Den Lyttende Kirke

Nyheder
09
feb

Kære Gud, hjælp mig med at sortere…….

Så er vi allerede i fuld gang med 2. måned i 2018. Tiden synes at suse afsted. Men gør den det? Eller er det bare mig, der har for mange opgaver, så jeg ikke rigtig er opmærksomt tilstede i det daglige……?

Der ER mange gode ting at se til og tage fat i. Men er det de rigtige ting jeg bruger mig tid på, eller bare dem der først tog min opmærksomhed? Dem der, da jeg fik øje på dem, virkede til at blinke så alarmerende, at jeg straks måtte gå i gang med dem, for ellers……….

Hmmm, gad vide om de ville blinke mest, hvis jeg trak mig lidt op i fugleperspektiv, så jeg kunne se flere af alle de gode ting jeg kunne tage fat i? Eller mon noget andet ville blinke mere…….? Hvem eller hvad fik det til at blinke? Er jeg egentlig enig i, at det er det vigtigste.

Hvis nu jeg trak mig lidt på afstand, og brugte lidt tid på at overveje, hvilke ting jeg ville bruge min tid på. Hvilke ting jeg synes var vigtigst. Mon jeg så ville prioritere anderledes?

Godt spørgsmål. Det vil jeg undersøge nærmere. Hvad bruger jeg min tid på? Er der noget der skal omprioriteres? Hvad fylder jeg i mig? I munden? I sindet?

Derfor elsker jeg tiden lige nu. Det har lige været kyndelmisse, og nu lige om lidt fastelavn og SÅ kommer askeonsdag. Indledningen til den kristne faste.

Jeg vil finde ud af, hvad jeg skal faste fra og hvad jeg skal faste til. Jeg er sikker på, at af alle de gode ting jeg kunne bruge min tid på, må noget skæres væk. Jeg ved jo godt, at bare fordi det er godt, skal jeg ikke nødvendigvis beskæftige mig med det altsammen.

Jeg har fået 24 timer hver dag. Og tak for dem. Og Gud siger det er nok. Og jeg VED han har ret.

Så kære Gud, hjælp mig med at sortere……. Og træffe gode valg. Så det bliver gode dage. Med opmærksomt nærvær og tid nok…..

Tak fordi, jeg ved, du gerne vil hjælpe mig.

Jeg vil lytte til mig selv i dit nærvær….…

Rigtig god fastetid, til alle jer der også holder faste.

Og glædelig fastelavns søndag!

 

8/2-2018 Amager

Bente Lundbak Pihl

You are donating to : Greennature Foundation

How much would you like to donate?
$10 $20 $30
Would you like to make regular donations? I would like to make donation(s)
How many times would you like this to recur? (including this payment) *
Name *
Last Name *
Email *
Phone
Address
Additional Note
paypalstripe
Loading...