Den Lyttende Kirke

Nyheder
04
apr

Kunne du bare nøjes med at lytte?


Kender du det, at du går med noget der fylder indeni og du trænger til at nogen ‘bare’ lytter? Så du lige kunne dvæle ved det et øjeblik og måske komme lidt dybere eller blive lidt mere afklaret. Måske kender du også det at det ikke altid er så let at finde. For vi alle er tit så optagede. Af vores eget. Måske af en mobiltelefon eller noget andet.

Det vi har fokus på, er at vi øver os i at lytte. Være til stede. Give den plads, det gæstfri rum, hvor den anden får pladsen. Får rum til at sætte ord på noget der fylder.

Dem der stiller sig til rådighed i vores lyttetjenste har trænet det at lytte og sætter en stor ære i, at kunne tilbyde dette lytterum. Skulle du have lyst til at få en lytning, så se efter hvor vi tilbyder lytning rundt omkring i landet.

Lige nu har vi et særligt tilbud: pga corona-krisen, hvor vi er nødt til at være sammen på afstand forsøger vi at tilbyde lytningen på nettet. Så har du en computer, sørger vi for at skabe forbindelsen til dig, så vi kan se hinanden. Hvordan foregår det og hvor du kan bestille en lytning kan du læse mere om her.

Her er en anonym tekst, som du måske har set før. Den sætter mange gode ord på det, når man bare trænger til at få lidt plads. Et lytterum…….

Kunne du bare nøjes med at lytte?

Når jeg beder dig om at lytte, og du begynder at give mig gode råd, så har du ikke gjort, hvad jeg bad dig om. Når jeg beder dig om at lytte til mig, og du så begynder at fortælle mig, hvorfor jeg ikke skal føle på den måde, tramper du på mine følelser. Når jeg beder dig om at lytte til mig, og du føler, du bliver nødt til at gøre noget for at løse mit problem, har du svigtet mig – hvor mærkeligt det end lyder.
L y t! Alt, hvad jeg beder dig om, er at lytte. Du skal ikke tale eller gøre noget, bare hør’ hvad jeg siger. Det er så let at give gode råd. 
Når du gør noget for mig, som jeg selv kan, og har brug for at gøre selv, så støtter du min frygt og utilstrækkelighedsfølelse. Men når du accepterer, som et simpelt faktum, at jeg føler som jeg føler, uanset hvor irrationelt det er, så behøver jeg ikke længere at overbevise dig, men kan dykke ned i, at prøve at forstå hvorfor. Irrationelle følelser gi’r mening, når vi forstår, hvad der ligger bag. Og når det er tydeligt, er svarene indlysende, og jeg har ikke brug for gode råd. Måske er det derfor, at bøn er så vigtigt for nogle mennesker – Gud lytter og bliver hos os, men Han giver ikke gode råd hele tiden eller forsøger at fikse tingene. Gud lytter og giver os kraft til at arbejde tingene igennem selv, men jeg har brug for at være sammen med dig også. Så vil du ikke godt bare lytte til mig. Hvis du kunne tænke dig at sige noget, vent så bare nogle få minutter, til det bliver din tur, så vil jeg gerne lytte til dig.

You are donating to : Greennature Foundation

How much would you like to donate?
$10 $20 $30
Would you like to make regular donations? I would like to make donation(s)
How many times would you like this to recur? (including this payment) *
Name *
Last Name *
Email *
Phone
Address
Additional Note
paypalstripe
Loading...